Historien

Vi er en lille Grundejerforening med 98 sommerhusejere, vi holder alle af naturen, havet og fjorden omkring os. Vi nyder vores fritid og ferier i vores sommerhuse.

I 1963 så vores foreningen dagens lys. Foreningen skal varetage vores fælles interesser og forpligtigelser. Vores veje skal passes og vedligeholdelse, så vi kan få tømt vores affaldsbeholdere og septiktanke, ambulancer, brandbiler og kommunens medarbejdere skal kunne komme uhindret til alle sommerhusgrunde. Vi ønsker naturligvis også at sikre at de værdier som vores sommerhuse og grunde udgøre, at de forbliver attraktive og at vores økonomiske investeringer forbliver fornuftige!

Grundejerforeningens opgaver styres af foreningens vedtægter og deklarationer, på god demokratisk vis bliver de konkrete opgaver besluttet år efter år på den fælles generalforsamling. Som medlem af grundejerforeningen er vi også medlem af Fritidshusejernes Sammenslutning i Nykøbing-Rørvig (FSNR), hvor vi i fællesskab med vores nabogrundejerforeninger kan løfte de mere politiske tunge opgaver over for myndighederne. Vores medlemmers opbakning er vores fælles styrke. Grundejerforeningen er baseret på frivillighed og bestyrelsen arbejder ulønnet. Tilsammen arbejder vi på at gøre og fastholde vores sommerhusområde til et dejligt sted for alle.

 

Her finder du historisk materiale tilknyttet foreningen: